
Har du lyst til at være med til at forme vores nye vagtplanlægningssystem?
30 timer om ugen – opstart 1. november eller 1. december 2026
Har du lyst til at være en del af Huset Mølgaards administrative team – og trives du med struktur, overblik og planlægning?
Vi søger en vagtplanlægger i et barselsvikariat, som får en vigtig rolle i den daglige planlægning for vores ca. 50 medarbejdere.
Vi er så småt gået i gang med vores nye vagtplanlægningssystem, og du får en central rolle i det videre arbejde. Du skal sammen med vores administrative medarbejder være med til at få systemet godt implementeret, skabe gode arbejdsgange og sikre, at det fungerer i praksis for både medarbejdere og ledelse.
Hvem er vi?
Huset Mølgaard er et privat bosted for voksne over 18 år med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.
Vi blev etableret i oktober 2021 og er fortsat et ungt hus i udvikling. Hos os er der kort vej fra idé til handling, og administration, ledelse og medarbejdere arbejder tæt sammen om at skabe de bedste rammer for vores beboere.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er kontoruddannet, vagtplanlægger eller har erfaring fra en lignende stilling.
Det vigtigste er, at du:
- er systematisk, struktureret og grundig
- har et godt overblik – også når der sker ændringer
- arbejder præcist og følger dine opgaver til dørs
- har erfaring med vagt- eller arbejdstidsplanlægning
- har flair for IT og lyst til at arbejde med nye systemer
- kan have mange bolde i luften uden at miste overblikket
- har blik for både medarbejdernes timer, husets drift og vores beboeres behov
- har lyst til at være en del af huset og den hverdag, der leves her
Dine primære opgaver
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
- Arbejdstidsplanlægning for medarbejdere på dag-, aften- og nattevagter
- Udarbejdelse og vedligeholdelse af grundplaner
- Planlægning i forbindelse med ferie, afspadsering, personalemøder, kurser og uddannelse
- Registrering af præsteret arbejdstid og klargøring til løn
- Overblik over sygefravær, vikartimer og overarbejde
- Indkaldelse af vikarer ved sygdom og ændringer i vagtplanen
- Ad hoc-opgaver relateret til administration
- Tæt samarbejde med vores administrative medarbejder og ledelsen
Vi forventer, at du
Har erfaring med arbejds- og vagtplanlægning og gerne kendskab til arbejdstidsregler.
Erfaring med vagtplanlægningssystemer er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har flair for IT, systemer og planlægning og ikke er bange for at sætte dig ind i noget nyt.
Fakta om stillingen
Barselsvikariat på 30 timer om ugen.
Tiltrædelse 1. november eller 1. december 2026 efter nærmere aftale.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.
Ansøgning
Send din ansøgning og CV til:
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte daglig leder Pia Madsen på telefon 93 60 84 11 mandag–fredag kl. 9.00–15.00.
Læs mere om Huset Mølgaard på husetmolgaard.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.