Er du typen, der tager ansvar for fremdrift, økonomi og kvalitet – og følger projekter helt til mål? Så er du måske den projektleder, K.G. Hansen & Sønner a/s søger.
Som projektleder hos K.G. Hansen & Sønner a/s får du ansvar for egne byggesager og en central rolle i at sikre stærk eksekvering fra start til slut. Du bliver en del af en dynamisk og ambitiøs entreprenørvirksomhed med base i Grindsted.
JobbetSom projektleder hos K.G. Hansen & Sønner a/s følger du projekterne fra kalkulation til aflevering. Du er med til at binde projektet sammen og sikre et velfungerende samarbejde mellem alle involverede parter.
Du får en bred kontaktflade til bygherrer, rådgivere, myndigheder, underentreprenører samt kolleger i organisationen.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Selvstændig projektledelse af både større og mindre projekter
- Deltagelse i koordineringsmøder med bygherrer, myndigheder og rådgivere
- Opfølgning på leverandører og underentreprenører
- Projektstyring af aktiviteter og økonomi
- Kvalitetsstyring og arbejdsmiljø
- Bidrag til tilbuds- og kalkulationsarbejde
Du har en solid faglig ballast og trives i en rolle med ansvar og mange interessenter.
K.G. Hansen & Sønner a/s forestiller sig, at du:
- Er uddannet bygningskonstruktør eller bygningsingeniør
- Har minimum 5 års erfaring med projektledelse inden for byggeri
- Har erfaring med hovedentrepriser – og gerne kendskab til totalentrepriser
- Har en god forståelse for økonomistyring og kontraktforhold
- Det er en fordel, hvis du også har en håndværksmæssig uddannelse bag dig.
Som person:
- Arbejder du struktureret og bevarer overblikket
- Tager du ansvar og driver dine projekter fremad
- Kommunikerer du klart og skaber gode samarbejdsrelationer
- Er du løsningsorienteret og trives i en dynamisk hverdag
K.G. Hansen & Sønner a/s er en entreprenørvirksomhed med over 200 medarbejdere, som udfører forskellige entrepriseformer, herunder totalentreprise og hovedentreprise. K.G. Hansen & Sønner a/s har hovedsæde i Grindsted og en afdeling i Aarhus.
Projekterne spænder over både nybyggeri og renovering for både offentlige og private bygherrer, med referencer inden for boliger, erhverv, skoler og institutioner mv.
I rollen begynder du med en grundig introduktion til virksomheden og de mennesker, du skal samarbejde med. Det er ret mange, for K.G. Hansen & Sønner a/s arbejder tæt sammen på tværs af afdelinger for at sikre en gnidningsfri overgang mellem de forskellige faser i et projekt.
Du vil opleve en arbejdsplads, hvor respekt, troværdighed, ansvarlighed og høj faglighed er kerneværdierne. Det er sådan, K.G. Hansen & Sønner a/s sikrer glade medarbejdere og kunder. Du vil også opleve at blive støttet i din udvikling og at få attraktive ansættelsesvilkår med hensyn til løn, pension, sundhedsforsikring mv.
Interesseret?Er du den rette til rollen, så send din ansøgning.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anders Friis på 30169700 eller avf@kgh.dk. Der afholdes løbende samtaler.
Alle henvendelser behandles fortroligt.