31. august 2026

|

Pressemeddelelse

METALBOX FESTIVAL VENDER STÆRKT TILBAGE

Sidste år, lukkede Metalbox Festival, for første gang dørene op for hård rock og metal i UKH.

METALBOX FESTIVAL VENDER STÆRKT TILBAGE
Af: Metalbox | Foto: Metalbox

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

På lørdag, er arrangørene klar til at indtage Grindsted endnu engang – med masser af energi, tung musik og ambitionen om at skabe en fed festivaloplevelse for både lokale musikelskere og metalfans fra nær og fjern.

Metalbox Festival er skabt af lokale kræfter med en fælles passion for rock og metal og et ønske om at skabe en festival, hvor musik, fællesskab og lokal opbakning går hånd i hånd.

"Vi har virkelig glædet os til at bringe Metalbox tilbage. Vi har brugt det sidste år, på at bygge videre på idéen og gøre festivalen endnu bedre. Metalbox handler ikke kun om musikken – det handler om fællesskab, stemning og om at skabe noget fedt sammen her i Grindsted!" udtaler Tobias Buch Johansen, som er formand for foreningen, Metal Box.

Festivalen byder på en dag fyldt med hårdtslående rock og metal, liveenergi og fællesskab, når scenen igen bliver centrum for en fest for alle, der elsker den tungere ende af musikskalaen.

Ambitionen er klar: Metalbox skal være en festival, hvor man kommer for musikken – men går hjem med følelsen af at have været en del af noget særligt.


Lokale kræfter med passion for musikken

Tobias fortsætter: "Vi håber at kunne samle omkring 200 gæster til en dag, hvor musikken, fællesskabet og den gode festivalstemning er i centrum."

I år er der flere store navne på scenen, bl.a. Black Oak Country og Split HC, som begge over sommeren har optrådt til årets Copenhell. I år, vil lokale Kurt Sørensen, fra rockbandet De Frigjorte, som bl.a. har optrådt på Smukfest, Musik i Gryden i Grindsted og ved sidste års MetalBox, være på scenen i en ny rolle, nemlig som konferencier.

"Jeg glæder mig mega meget! Det var en kæmpe fest sidste år og det var fedt at se folk ville støtte op om metal musik i Grindsted. Det er ikke ligefrem det Grindsted er kendt for, men jeg håber at folk også i år vil støtte op. Det er folk som de unge mennesker bag arrangementer, der er med til at gøre at Grindsted har noget kulturelt at byde på, som også tør dykke ned i det knap så strømlinede. Jeg er glad for at jeg kan støtte op om ildsjæle og skønne mennesker, som dem der frivilligt knokler røven ud af bukserne for at der sker noget fedt her i byen! Kig ned og få en på opleveren!" slutter Kurt Sørensen. 

Lørdag d. 5 September i UKH, ved siden af Magion

Mere info om arrangementet; fotos og mere: Forside

Nøgleord
Oplevelser
Event Information